Skrifthøjde er højden på blystøbte typelegemer til en bogtrykpresse (også kaldt papirhøjden), målt fra typelegemets basis til dets trykflade. Da højden kunne variere fra støberi til støberi, måtte bogtrykkerierne kende en trykskrifts skrifthøjde for at kunne indstille deres trykpresse korrekt. Fra bogtrykkerkunstens start i midten af 1400-tallet bestemte skriftstøberne selv højden på deres støbte blytyper, som oftest blev indrettet efter de lokale bogtrykkeres trykpresser. I løbet af 1600-og 1700-tallet blev højden i flere lande efterhånden standardiseret – men trykpresser kunne efterhånden også indstilles til forskellig skrifthøjde.
Ordet "skrifthøjde" kan misforstås som har det noget med højden på et bogstav at gøre. Det har det ikke. Et bogstavs højde måles i skriftgrader efter højden på det designareal, som det trykte bogstav i et givent alfabet udfylder. I gamle dages bogtryk kaldte man det areal for keglehøjden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.