Skovsgård

Skovsgård; hovedbygningen.

.
Den store gamle lade
Fårestalden

Skovsgård, hovedgård (sædegård) på Langeland 11 km sydøst for Rudkøbing. Gården er kendt fra 1457. Spor af et middelalderligt voldsted er bevaret nær den nuværende hovedbygning, som er opført 1887-89 i nyrenæssancestil ved Vilhelm Petersen (1851-1931) på et ældre voldsted omgivet af grave.

Faktaboks

etymologi:
Navnet kendes fra 1457 som Skowsgardh, af skov og gård.

Skovsgård blev i 1979 testamenteret til Danmarks Naturfond, der i 1989 omlagde landbruget til økologisk demonstrationsbrug. På gården er indrettet et vognmuseum og et skovbrugsmuseum samt et tyendemuseum, hvor tjenestefolkenes tilværelse belyses.

Skovsgård Gods omfatter 387 ha (2011) med både landbrug og skovbrug.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig