De ældste fund i Skotland stammer først fra mesolitikum, da indvandring sydfra fandt sted ca. 7000 f.v.t., og skaldynger vidner om udnyttelse af rige marine ressourcer. Ca. 4000 f.v.t. indførtes landbruget.
Mange bopladser kendes fra denne periode, fx i syd Balbridie med et tømmerbygget hus på 26 m×13 m og i nordvest på Eilean Dumhnuill, North Uist en gård med mindre huse af sten og jord. Fra Orkneyøerne kendes stenbyggede huse, bl.a. fra Skara Brae. På Shetlandsøerne har man fundet huse, der var knyttet til marksystemer med stengærder.
Skotlands neolitikum er rig på megalitgrave af stor variation i størrelse og form. Den største tæthed findes på Orkneyøerne, fx Maes Howe. I den senere del af neolitikum opførtes imponerende rituelle anlæg i form af stencirkler og henge-monumenter, hvor Callanish på Lewis, Hebriderne og Ring of Brodgar, Orkneyøerne er de kendteste.
Fra bronzealderen kendes gårde og små landsbyer af runde huse. Fra ca. 750 f.v.t., nær jernalderens begyndelse, blev bosættelserne i stedse højere grad befæstet, og mange sådanne hill-forts opførtes. Ca. 100 f.v.t. byggedes fæstningstårne af sten til beboelse, såkaldte brochs, som er særegne for Skotland, fx Broch of Mousa på Shetlandsøerne, der har trapper i muren og er bevaret til en højde af 13,3 m.
Den historiske periode kan siges at begynde i 78 f.v.t. med de første romerske erobringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.