Skjoldenæsholm

Skjoldenæsholm

.

Skjoldenæsholm, (), hovedgård 11 km nordøst for Ringsted. Gården kendes fra 1340'erne. Den middelalderlige gård blev nedrevet i 1567, men et dobbelt voldsted omgivet af voldgrave er bevaret. I lange perioder var den kongeligt len, indtil den 1662 blev overdraget Henrik Müller, der lod opføre en ny hovedbygning 1,5 km nord for den gamle. Fra 1794 har Skjoldenæsholm været i slægten Bruun de Neergaards eje; 1844-1926 som fideikommisgods.

Faktaboks

etymologi:
Navnet kendes fra 1365 som Schioldenes, af skjold, formentlig om skjoldformet terræn, og næs; i 1600-t. sammensat med -holm.

Den nuværende klassicistiske hovedbygning er opført 1766, sidefløjen i vest ca. 1780, mens østfløjen fra 1803 er sammenbygget med en rest af Müllers bindingsværksbygning. Hovedbygningen blev i 1971 indrettet til hotel og konferencecenter.

I 1978 oprettedes et sporvejsmuseum på godset.

Skjoldenæsholms hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig