Skibsted Fjord

Skibsted Fjord, ca. 10 km langt, 1-2 km bredt, 0-4 m dybt fladvand, der adskiller Sydthys markante bakkeland fra Thyholms beskedne højder. Fjorden strækker sig fra det urolige øhav ved Agerø vestpå til Dragets stenede strandvolde, der skiller Skibsted Fjord fra Nissum Bredning.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kommer efter Skibsted, 1512 skibstedgord, af skib og -sted, i 1512-formen sammensat med gård.

Skibsted Fjord indgår i et naturreservat (Agerø/Skibsted Fjord) og er desuden del af et EF-fuglebeskyttelsesområde og et EF-habitatområde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig