En af de mest berømte danske referencer til Skandinavien i 1800-tallet er H.C. Andersens digt, "Jeg er en Skandinav", fra 1837. Neden for er gengivet første og sidste vers af digtet:
"Jeg er en Skandinav!"/ Vi er eet Folk, vi kaldes Skandinaver,/I trende Riger er vor Hjemstavn deelt;/Men mellem Nutids store Himmel-Gaver/Er den: vort Hjerte voxer til et Heelt!/Lad være glemt, hvis os en Uret skete;/Tidsaanden, som en luttret Margarethe,/Forener os, den trefold Kraft forlener,/Selv Sproget os forener./Paa Fjeld, i Skov og ved det natblaa Hav,/Jeg jubler høit: jeg er en Skandinav!
Lad ei den skjønne Enighed forsvinde,/Norsk, Svensk og Dansk hinanden række Haand;/De gamle Folkesange os forbinde,/I Melodien er et kraftigt Baand./Af Enighedens Sæd kun godt man høster,/Vi skue kjækt mod Vester og mod Øster/I Fryd og Sorg! O, her er godt at være!/Her leve vore Kjære!/Fra Gran og Birk og Bøg, vidt over Hav,/Lyd Glædes Sang: jeg er en Skandinav!"
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.