Skagen Fyr

Skagens 46 meter høje Grå Fyr fra 1858 er i dag fugleoplevelsescenter. Der er 210 trin til toppen, hvor en 400 watt lampe og 2 tons tunge spejle om natten udsender lys, der er synligt på op 20 sømils afstand.
Det Grå Fyr, Skagen
Af .

Skagen Fyr, Det Grå Fyr, fyrtårn ved Skagen med en flammehøjde på 44 m. Det 46 m høje fyr var indtil 1962 Danmarks højeste og indtil 1952 også landets nordligste. Byggeriet blev indledt i 1854 og varede i fire år, idet Skagen endnu ikke havde havn eller jernbane. Det er tegnet af arkitekten N.S. Nebelong og blev taget i brug 1.11.1858. Det faste linseapparat blev i 1905 erstattet af et roterende ditto. Skagen Fyr afløste Det Hvide Fyr, tegnet af arkitekten Philip de Lange og taget i brug 1747.

Bygningerne er restaureret og rummer Center for Trækfugle og museum i fyrmesterboligen.

Se også fyr og farvandsafmærkning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig