Skæbnesymfonien

Skæbnesymfonien, symfoni nr. 5 i c-mol, opus 67, af Ludwig van Beethoven, skrevet 1804-08 og uropført på Theater an der Wien 22.12.1808. Den indledes med fire toner, tre korte og en lang - med Beethovens angivelige bemærkning: "Sådan banker skæbnen på porten".

Motivet, der spilles to gange og gentages undervejs i symfoniens fire satser, er blevet et af musikhistoriens mest kendte. Under 2. Verdenskrig indledte det BBC's europæiske udsendelser som symbol på sejr, idet det populære V-tegn (V for Victory) på den måde blev lydsat med morsealfabetets tegn for V: tre korte og et langt signal.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig