Skånske Lov var en landskabslov for Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm fra begyndelsen af 1200-tallet, den er formentlig nedskrevet mellel 1202 og 1215. Til loven er knyttet et antal lovstykker (tillæg), der supplerer og ændrer visse af lovens bestemmelser om retspleje, strafferet og familieret.

Skånske Lov er den ældste af de danske landskabslove, og lagde grunden til den retlige orden, der findes i disse. De sjællandske love indkopierede dele af Skånske Lov, og i Skånske Lov forklares en del af de retlige grundfigurer, som genfindes i Jyske Lov.

Tilkomsten af Skånske Lov kendes ikke, men den er formentligt nedskrevet på initiativ af landstinget i Lund og er udtryk for samarbejde mellem både den verdslige og gejstlige elite og kongemagten.

Ved siden af Skånske Lovs danske tekst foreligger der en latinsk bearbejdelse af den skånske ret, Liber Legis Scani(a)e, som henføres til ærkebiskop Anders Sunesen og almindeligvis betegnes som Anders Sunesens parafrase af Skånske Lov. I modsætning til loven indeholder parafrasen en del definitioner af juridiske begreber, ligesom den i flere kapitler giver en begrundelse for lovens regler. Muligvis har parafrasens formål været at fungere som lærebog ved undervisning i domskolen i Lund.

Skånske Lov blev trykt første gang i 1505 og var gældende, indtil kong Karl 11. ved brev af den 20. oktober 1683 til Göta Hovrätt indførte svensk ret i Skåne, Halland og Blekinge.

Den ældste overleverede verdslige sang på dansk, Drømdæ mik æn drøm i nat, findes i et runehåndskrift med Skånske Lov fra ca. 1280.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig