Sixto Durán Ballén, 14.7.1921-15.11.2016, ecuadoriansk politiker, født i USA; leder af Partido Unidad Republicana (PUR), præsident 1992-96. Durán Balléns højreregering mødte stigende modstand bl.a. pga. den økonomiske politik, og de alvorlige grænsestridigheder med Peru i 1995 kan ses som Durán Balléns forsøg på at genvinde den folkelige opbakning.