Faktaboks

Sixten Jernberg
Født
6. februar 1929
Død
14. juli 2012
Sixten Jernberg
Sixten Jernberg.
Af /Örebro läns museum.
Licens: CCO 1.0

Sixten Jernberg var en svensk skiløber, der fik sit gennembrud ved VM i 1954 og dominererede langrendssporten de følgende 10 år.

Med ni olympiske medaljer er han den hidtil mest vindende svenske idrætsmand ved De Olympiske Lege. I 1956 vandt han guld på 50 km, sølv på 15 og 30 km og bronze på 4×10 km, i 1960 guld på 30 km og sølv på 15 km og i 1964 guld på 50 km og 4×10 km samt bronze på 15 km. Endvidere vandt Jernberg i 1958 og 1962 både VM på 50 km og på 4×10 km; i 1955 og 1960 blev han desuden vinder af Vasaloppet. I 1960 tildeltes han Holmenkollmedaljen.

I 1964 indstiftedes Sixten Jernbergpriset, som har været uddelt hvert år siden 1965 til en svensk langrendsløber, udpeget af en jury bestående af Svenska Skidförbundet, arrangørerne af de svenske mesterskaber og en journalist.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig