Sissel Kyrkjebø er en norsk sanger. Sissel Kyrkjebø fik et internationalt gennembrud med sin optræden i pausen ved det europæiske Melodi Grand Prix i Norge i 1986. Hendes sopranstemme har siden udfoldet sig i et vidtrækkende repertoire fra pop og musical til gospel og populære klassiske sange. Samarbejdet med Placido Domingo har været af særlig betydning for hendes karriere, dels duetten Fire in your Heart, komponeret til De Olympiske Vinterlege i Lillehammer (1994), dels deres fælles julekoncert i Wien (1995), udsendt som Christmas in Vienna III (1996). Sissel Kyrkjebø nyder stor popularitet i Danmark og var 1993-2004 gift med sangeren og entertaineren Eddie Skoller.
Sissel Kyrkjebø
Faktaboks
Sissel Kyrkjebø
- Født
- 24. juni 1969

Sissel Kyrkjebø. Foto 1986.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.