Sint Maarten

Sint Maarten, ø i Caribien i den nordlige del af De Små Antiller og det officielle navn på den hollandske, sydlige del af øen (34 km2, 37.400 indb., 2010), mens den franske del benævnes Saint-Martin og udgør den nordlige del.

Sint Maarten har eget flag og hovedby ved navn Philipsburg og betragtes som en del af det nederlandske kongerige, se Holland. Befolkningen er overvejende af afrikansk herkomst og taler engelsk, fransk og nederlandsk. Hovederhvervet er turisme.

Nederlændere traf en aftale om deling af øen med franskmændene i 1648, og den spillede længe blot en rolle som stabelplads for handlen i Caribien. I 1954 blev Sint Maarten en del af de selvstyrende Hollandske Antiller, som ophævedes i 2010, og øen nu indgår som en del af Holland på lige fod med Aruba og Curaçao.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig