Singapore - økonomi

Singapore - økonomi, Siden uafhængigheden i 1965 har Singapore været ledet af det samme politiske parti. Det har skabt mulighed for at føre en kontinuerlig økonomisk politik, som har været præget af en betydelig statslig regulering og statsligt ejerskab af en række virksomheder. I slutningen af 1960'erne støttede regeringen opbygningen af fremstillingsindustrien gennem skattebegunstigelser, og i 1970'erne fokuseredes især på den kapitalintensive industri med et højt merværdiindhold i produktionen, ikke mindst en stærk elektronikindustri. Det skete gennem en bevidst højtlønspolitik, som tvang virksomhederne til at udnytte og forske i mere kapitalintensive produktionsmetoder. Siden slutningen af 1980'erne har industripolitikken været orienteret mod at skabe vækstgrundlag for små og mellemstore virksomheder og servicesektoren. Regeringen har tilskyndet udenlandske virksomheder til at etablere sig i landet, ligesom Singapore selv investerer betydeligt i udlandet. Bestræbelserne på at internationalisere og diversificere økonomien har været medvirkende til, at Singapore, en af de oprindelige fire "små tigre", nu er det industrielt mest avancerede og rigeste samfund i SØ-Asien med en stærk position inden for højteknologiske brancher som IT og bioteknologi. For at sikre de langsigtede udviklingsperspektiver har landet endvidere investeret betydelige beløb i uddannelsessystemet og opererer til stadighed med planer om udbygning af infrastrukturen.

Fra 1990'erne har landet overvejende været kendetegnet ved høj økonomisk vækst, lav inflation og arbejdsløshed samt store overskud på de offentlige budgetter og betalingsbalancen. Imidlertid blev landet også ramt af den finansielle krise i Fjernøsten i sommeren 1997. Aktiemarkedet og kursen på valutaen, Singapore dollar, som styres efter en målsætning om at opretholde prisstabilitet, faldt betydeligt, om end mindre end i andre lande i regionen. Endvidere måtte den finansielle sektor konstatere store tab på udlån. For at imødegå de værste problemer lempede regeringen finanspolitikken, og Singapore måtte i 1999 observere det første underskud på de offentlige budgetter siden 1980'erne. Selvom eksportsektoren, hvis konkurrenceevne er sårbar pga. et højt omkostningsniveau, også blev ramt af krisen, blev betalingsbalancen ikke nævneværdigt påvirket, idet importen faldt tilsvarende. Fra 2001 svækkedes økonomien af de globale konjunkturer, og i 2003 ramte SARS-epidemien landets store turistsektor, som nu søges stimuleret med centre for hasardspil. I 2004 og 2005 var den økonomiske vækst igen høj. Singapore har en meget høj opsparingskvote, der bidrager til store årlige overskud på handels- og betalingsbalancen. Det har resulteret i, at Singapore har verdens største valutareserve pr. indbygger.

Singapores vigtigste handelspartnere er Malaysia, USA og Kina. I 2005 eksporterede Danmark for 2658 mio. kr. til Singapore, mens importen derfra var på 1364 mio. kr.

Læs mere om Singapore.