Sinan Ogan

Sinan Ogan er født i Tyrkiets østligste provins Iğdır, der grænser op til Aserbajdsjan, Armenien og Iran. Hans familie tilhører det aserbajdsjanske mindretal i Tyrkiet.

Sinan Ogan er uddannet økonom fra Marmara Universitet, og han har en ph.d. i Internationale relationer og statskundskab fra Moskvas Statslige Institut for International Politik.

Ogans politiske aktivitet begyndte under studietiden. I 1990 arrangerede han store demonstrationer i Istanbul mod Sovjetunionens militære indgreb i Aserbajdsjans hovedstad Baku den 20. januar i samme år.

I 1992 blev Sinan Ogan ansat som videnskabelig assistent ved Marmara Universitets Institut for Turkologi. I 1993 blev han sendt til Aserbajdsjan i forbindelse med sit arbejde. Efterfølgende var han ansat som lektor og prodekan på Aserbajdsjans Statsuniversitet for Økonomi fra 1993 til år 2000.

Parallelt med den akademiske karriere havde Ogan også et bijob som repræsentant for TIKA (Tyrkisk samarbejds- og koordineringsagentur) i Aserbajdsjan, der er tilknyttet Tyrkiets udenrigsministerium.

Tilbage i Tyrkiet begyndte Sinan Ogan at arbejde for den tyrkisk-nationalistiske tænketank Center for Strategiske Studier vedrørende Eurasien.

I 2004 grundlagde han tænketanken TÜRKSAM og medvirkede i mange debat- og analyseprogrammer på TV om tyrkisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mellem 2001 og 2005 skrev han flere artikler til tidsskrifter, hvor han bl.a. kritiserede Aserbajdsjans daværende præsident Heydar Aliyev og landets præsidentvalg, hvor Aliyevs søn Ilham Aliyev blev valgt til posten. Ogans artikler blev udgivet i aserbajdsjanske aviser, hvilket resulterede i, at Ogan fik indrejseforbud i landet. I de efterfølgende år blev hans forhold til Aserbajdsjan dog forbedret, og i 2011 modtog han den aserbajdsjanske Fremskridtsmedalje af Ilham Aliyev.

I 2006 begyndte Sinan Ogan at udarbejde udenrigs- og sikkerhedspolitiske rapporter til partilederen Devlet Bahceli fra Det Nationalistiske Bevægelsesparti. Rapporterne fik Bahçelis opmærksomhed, og han inviterede Ogan til at blive medlem af partiet. I 2011 stillede Ogan op til parlamentsvalget fra sin hjemby Iğdır, og Det Nationalistiske Bevægelsesparti blev det største parti i Igdir med Ogan som spidskandidat.

Efter parlamentsvalget i 2015 krævede Ogan, at der skulle afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Her offentliggjorde han, at han ville stille op som partileder, hvilket var imod partiets traditioner. Ogan blev ekskluderet, men han sagsøgte partiet og fik medhold i retssagen, hvorefter han vendte tilbage til partiet. Ogan blev dog ekskluderet igen i 2017, hvorefter han fortsatte som løsgænger.

På trods af mange tilbud fra andre partier har Ogan valgt ikke at skifte eller stifte parti. Han har flere gange givet udtryk for, at han en dag vil overtage partilederposten i Det Nationalistiske Bevægelsesparti.

Sinan Oğan valgte at stille op som partiløs præsidentkandidat til valget i 2023, hvor han indgik i ATA-alliancen, der består af mindre, nationalistiske partier med en hård indvandringspolitik. Han mener ikke, at de tyrkiske nationalister bliver repræsenteret af Recep Tayyip Erdogan, Kemal Kilicdaroglu eller Muharrem Ince. Han har bl.a. udtalt, at tyrkiske nationalister og kemalister ikke skal tvinges til at ”holde en pind med to spidser af terror”, hvilket hentyder til hhv. det kurdisk-islamistiske Den Frie Sags Parti, som støtter Erdogan, og det kurdisk-socialistiske Folkenes Demokratiske Parti, som indirekte og uofficielt støtter Kemal Kilicdaroglu. Ogan beskylder begge partier for at have en relation til terrorbevægelser.

Et af Sinan Ogans vigtigste politiske løfter og mærkesager som præsidentkandidat er at hjemsende de mange millioner flygtninge inden for et år. Desuden havde han i 2014 foreslået et ministerium for katastrofer, som han ønskede at realisere, hvis han blev valgt som præsident.

Sinan Ogan fik 5 % af stemmerne til præsidentvalget, hvor de var fordelt på tværs af Tyrkiet med en stemmeprocent mellem ca. 2 til 8 %. Han fik flest stemmer fra sin hjemby Igdir med 12 %.

Ingen af præsidentkandidaterne kom over 50 %, og Ogan var den kandidat, der fik færrest stemmer. Derfor kunne Ogan ikke fortsætte til anden runde, men kunne fortsat påvirke præsidentvalget.

• Tyrkiet
• Aserbajdsjan
• Tyrkiets politiske partier
• Recep Tayyip Erdogan
• Kemal Kilicdaroglu
• Muharrem Ince
• Devlet Bahceli
• Abulfaz Elchibey