Sinan

Istanbul. Sultanmoskéen Süleymaniye Camii opført 1550-56 for sultan Süleyman 1. af arkitekten Sinan. Foto 2011.

.
Licens: Brukerspesifisert

Artikelstart

Sinan, ca. 1490-17.7.1588, osmannisk arkitekt. Efter uddannelse inden for militæret blev Sinan hofarkitekt hos Selîm 1. Yavuz og senere hos Süleymân 1. Kânûnî og forestod opførelsen af talrige monumentalbygninger i Osmannerriget.

Udfordret af Hagia Sofia i Istanbul førte Sinan den anatolske centralkuppelmoské til et højdepunkt med fokus på eksteriøret; det gælder såvel den enkelte bygningsblok som de store symmetriske moskéanlæg.

Hovedværker er sultanmoskéerne Süleymaniye (1550-56) i Istanbul og Selimiye (1568-75) i Edirne, der begge indrammes af spydagtige minareter og omgives af de religiøse institutioners "modulbyggeri" med mindre kupler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig