Sinaloa, delstat på Mexicos Stillehavskyst; 58.300 km2, 2,8 mio. indb. (2012). Hovedstad: Culiacán Rosales. Den østlige del af staten udgøres af bjerge, der mod nord danner mange canyons. Her har Uriquefloden skåret sig ned i klipperne i et område, der er fire gange så stort som Grand Canyon i USA. Statens sydlige del har kunstvandet landbrug med bl.a. vinteravl af grøntsager. I Sinaloa udvindes en del mineraler, bl.a. kobber, sølv og guld.