Simon Hald er en dansk håndboldspiller, der siden 2018 har spillet for den tyske klub SG Flensburg Handewitt. I sommeren 2023 skifter han til Aalborg Håndbold. Simon Hald har spillet 78 landskampe og scoret 88 mål for Danmark (pr. 29. april 2023). Med landsholdet har Simon Hald bl.a. vundet guld ved VM i både 2019, 2021 og 2023.

Simon Hald i landskampen mellem Sverige og Danmark i Malmø Arena den 16. april 2022. Af Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Simon Hald
Faktaboks
Simon Hald
Simon Hald Jensen
- Født
- 28. september 1994

Simon Hald i semifinalen mellem Danmark og Spanien ved VM i 2021. Danmark vandt kampen 35-33 og blev senere verdensmestre med en finalesejr på 26-24 over Sverige.
Simon Halds klubkarriere
Simon Hald startede sin professionelle klubkarriere i Aalborg Håndbold i 2013, som han i 2013 og 2017 vandt det danske mesterskab med. I 2018 skiftede den over 2 meter høje stregspiller til SG Flensburg Handewitt, hvor han i 2019 var med til at vinde det tyske mesterskab.
Simon Hald på landsholdet
Simon Hald vandt guld ved VM for U19-landshold i 2013, inden han i 2015 debuterede på A-landsholdet. I 2019 fik han slutrundedebut under Nikolaj Jacobsen og var med til at gøre det danske herrelandshold til verdensmestre for første gang i historien. Pga. skader gik han glip af EM i 2020, men vendte stærkt tilbage og genvandt sammen med resten af landsholdet VM i 2021. Med landsholdet har Simon Hald desuden vundet bronze ved EM i 2022 og guld ved VM i 2023.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.