Simon Busk Poulsen

Faktaboks

Simon Busk Poulsen
født:
7. oktober 1984

Simon Busk Poulsen, f. 7.10.1984, dansk fodboldspiller. Simon Busk Poulsen blev født i Sønderborg og debuterede som seniorspiller i 2002 for HFK Sønderjylland (fra 2003 SønderjyskE).

Efter at have været med til at skaffe klubben oprykning til Superligaen i 2005 skiftede Simon Busk Poulsen samme år til FC Midtjylland, hvor han takket være hurtighed og angrebslyst etablerede sig på wingpositionen.

I 2008 blev han solgt til AZ Alkmaar i den hollandske Eresdivisie, hvor han med succes blev omplaceret til venstre back og var med til at vinde det nationale mesterskab i 2009. I 2012 fortsatte Simon Busk Poulsen karrieren hos den italienske Serie A-klub UC Sampdoria i Genoa. Fra 2015 spillede han for PSV Eindhoven.

Simon Busk Poulsen debuterede på det danske U19-landshold i 2002, og efter kampe på både U20- og U21-landsholdet kom han på A-landsholdet i 2007, hvor han nåede 31 kampe, bl.a. som en del af truppen under VM i Sydafrika 2010 og EM i Polen og Ukraine 2012.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig