Sigurd Wechselmann, 3.5.1904-3.12.1990, dansk jurist. Wechselmann ledede 1943-45 den danske flygtningeadministration i Sverige. Efter krigen blev han departementschef i det midlertidige Ministeriet for Særlige Anliggender og 1949-71 amtmand over Præstø Amt. Sideløbende hermed var Wechselmann 1960-79 forligsmand og vandt i dette hverv ry for sine diplomatiske evner og sin utrættelighed.