Sigurd Schultz

Faktaboks

Sigurd Schultz
født:
1894
død:
1980

Sigurd Schultz, 1894-1980, dansk kunsthistoriker. 1928-31 var Schultz en progressiv redaktør af Nyt Tidsskrift for Kunstindustri og udstillingsarrangør af dansk kunsthåndværk.

Som direktør for Thorvaldsens Museum 1932-63 var han med til at gengive Thorvaldsen og hans museum en plads i dansk kunsthistorie. Schultz var en af forkæmperne for J.F. Willumsens Museum, og han var dets direktør 1957-73.

Blandt hans vigtigste udgivelser er C.A. Jensen, 1-2 (1932), bidrag til serien Vor Tids Kunst samt adskillige artikler, der var med til at skabe forståelse for abstrakte samtidskunstnere som Robert Jacobsen og Richard Mortensen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig