Sigurd Fafnersbane

Sigurd Fafnersbane, nordisk sagnhelt. Hans liv er skildret i eddadigtning, i sagaen om Vølsungerne og i folkeviser (særlig færøske). Sigurd er en posthum søn af kong Sigmund i Frankland og vokser op hos kong Hjalprek i Danmark; her får han to overnaturlige hjælpemidler, hesten Grane, der stammer fra Odins hest Sleipner, og sværdet Gram, som hans fosterfader Regin smeder af hans faders itubrudte sværd.

Således udstyret udfører Sigurd to enestående bedrifter: Han dræber dragen Fafner, der vogter en umådelig guldskat på Gnitahede, og han rider gennem de flammer, der omgiver Brynhilds borg. Dragekampen skaffer ham ry og rigdom, der gør ham acceptabel som bejler til Gudrun Gjukesdatter, og de bliver gift.

Ifølge nogle beretninger har Sigurd været forlovet med Brynhild inden sit giftermål med Gudrun, men flammeridtet udfører han senere og ikke på egne vegne, men for sin svoger Gunnar, idet han bytter skikkelse med Gunnar, som ønsker at bejle til Brynhild, men ikke selv kan trænge igennem flammerne.

Brynhild giver sit jaord til den formodede Gunnar, og de to deler leje, dog med et draget sværd mellem sig. Brynhild og Gunnar bliver derefter gift. I et opgør mellem Brynhild og svigerinden Gudrun kommer det frem, at Brynhild er blevet narret; hun er ikke, som hun troede, gift med den ypperste helt.

Hun ægger nu Gunnar og de andre Gjukunger til at dræbe Sigurd; for ikke at bryde den troskabsed, de har aflagt til Sigurd, får de ældste brødre den yngste, Guttorm, til at udføre drabet.

Sigurd er identisk med den sydgermanske traditions Siegfried (se Nibelungenlied).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig