Sigurd 2. Munn, 1133-1155, norsk konge, uægte søn af Harald 4. Gille. Efter Haralds død 1136 blev Sigurd taget til konge på Øreting, mens hans ægtefødte bror Inge 1. Haraldsson blev taget til konge på Borgarting. Samkongedømmet fungerede gnidningsløst, fra 1142 suppleret med en tredje søn af Harald, Øystein, indtil indbyrdes stridigheder førte til Sigurds død 1155 og Øysteins 1157. Borgerkrigenes tid var hermed for alvor begyndt. Sigurds tilnavn hentyder til hans grimme, måske skæve mund; han var ugift, men havde adskillige frillebørn, bl.a. Harald 4. Hærdebred, Sigurd Markusfostre og Sverre.