Sigtuna

Sankt Olofs Kirkeruin.

.

Sigtuna, by mellem Stockholm og Uppsala ved en gren af Mälaren, ældste by i det gamle Sverige; 6050 indb. (2000). Den nuværende Storgatan ligger 3 m over den oprindelige hovedgade med rester af tætstillede gavlhuse. Pga. landhævningen blev besejlingsforholdene ringere, hvilket sammen med flere storbrande bidrog til byens tilbagegang i middelalderen. I 1900-t. kom en række kirkelige institutioner til Sigtuna, og nu er byen et betydeligt uddannelses- og konferencecenter med bl.a. en folkehøjskole og en kostskole.

Sigtuna opstod som handelscentrum i 970'erne, og kong Olof Skötkonung slog mønt her. Sigtuna var bispesæde ca. 1060-ca. 1140, hvilket særprægede kirkeruiner stadig minder om. Byen blev ødelagt i 1187 af en baltisk flåde, men fik alligevel fra 1237 et af Sveriges første dominikanerklostre (Mariakirken).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig