Faktaboks

Sigrid Hjertén

Sigrid Maria Hjertén

Født
27. oktober 1885, Västernorrland
Død
24. marts 1948
Levetid - kommentar
Stockholm
Sigrid Hjertén
Af /Sundsvalls museum.
Licens: CC BY NC 4.0

Sigrid Hjertén var en svensk maler. Sigrid Hjertén var uddannet tekstilkunstner, men fik sit gennembrud som maler. Efter studier i Paris i 1910-1911 hos Henri Matisse deltog hun sammen med bl.a. sin mand, Isaac Grünewald, i en række udstillinger, der brød med naturalismen og introducerede ekspressionismen i Sverige.

Som i Høstmaskiner, Stadsgården (1915, Moderna museet, Stockholm) kan der være næsten futuristiske træk i hendes maleri, der udmærker sig ved sin kolorisme. I 1930'erne udtrykte Sigrid Hjertén sig mere opløst og flimrende, og i 1937 måtte hun på grund af sygdom ophøre med at male.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig