Faktaboks

Sigismund 1. Stary
Født
1. januar 1467
Død
1. april 1548

Sigismund 1. Stary, ('den Gamle') var konge af Polen og storfyrste af Litauen fra 1506, søn af Kasimir 4. og far til Sigismund 2. August Jagiełło.

Indenrigspolitisk støttede Sigismund 1. sig især til magnaterne (se magnateria) og Senatet, mens han udenrigspolitisk allierede sig med habsburgerne mod russerne og Den Tyske Orden.

I 1525 konverterede Den Tyske Ordens højmester i Preussen, Albrecht af Hohenzollern (1490-1568), til protestantismen og tog Østpreussen til len under Polen som et hertugdømme. Året efter kom landskabet Masovien med Warszawa også under den polske krone, efter at hertugslægten Piast var uddød.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig