Faktaboks

Sigfred Johansen
Født
1908
Død
1953

Sigfred Johansen var en dansk skuespiller; bror til Gunnar Johansen. Sigfred Johansen beherskede både den kyniske farlighed og den vittige ironi, fx som Jean i Frøken Julie (Riddersalen, 1942) og som tryllekunstneren i G.K. Chestertons Magi (Allé Scenen, 1945).

Sartres Lukkede døre (1946) på Frederiksberg Teater og Anouilhs Den rejsende uden bagage (1948) på Allé Scenen blev højdepunkter i en karriere, der tillige omfattede en række lystspilroller samt optræden i revy, kabaret og film, fx Tak fordi du kom, Nick (1941).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig