Sierra Leone - historie

Sierra Leone - historie, I 1460'erne begyndte portugiserne at udforske kystområdet, som var beboet af limba-, temne- og sherbro-folk, og i 1482 anlagdes en fæstning nær det nuv. Freetown. Sierra Leone blev i 1600-t. et centrum for engelsk, fransk og hollandsk slavehandel; i 1787 grundlagde britiske abolitionister imidlertid Freetown som en koloni for frigivne og bortløbne slaver, og efter det britiske forbud mod slavehandel i 1807 blev Freetown anvendt som flådebase for operationer mod slavehandlere.

Kystområdet blev i 1808 en britisk koloni. Udviklingen i 1800-t. var domineret af kreolerne, dvs. de tidligere slaver og deres efterkommere, som omfattede en lang række forskelligartede folk. Briterne forsøgte at skabe et sammenhængende kristent samfund ved bl.a. at uddanne dem på missionsskoler. Dermed kom kreolerne til at udgøre en elite, der fik fremtrædende stillinger i koloniadministrationen. Sierra Leone blev i 1896 et britisk protektorat, der også omfattede indlandet og dermed en stor indfødt befolkning.

Bl.a. på den baggrund fik protektoratet i 1951 en forfatning, som mindskede kreolernes dominans; samme år dannedes Sierra Leone People's Party (SLPP), der fik støtte fra landets oprindelige befolkning. Partiets leder, Milton Margai, blev premierminister i 1958 og førte landet frem til fuld selvstændighed i 1961. Ved parlamentsvalget i 1967 sejrede All People's Congress (APC). Militærkup hindrede imidlertid partilederen, Siaka Stevens, i at overtage magten. Militærstyret blev afsat af oprørere i 1968, hvorefter Stevens dannede en civil regering. Det skabte dog ikke stabilitet i Sierra Leone, og i 1978 gjorde Stevens Sierra Leone, som i 1971 var blevet en republik, til en etpartistat. Pga. økonomiske vanskeligheder, korruption og udbredt politisk uro overlod Stevens i 1985 magten til Joseph Saidu Momoh (f. 1937), hvis reformpolitik i begyndelsen havde en vis succes. Men nye uroligheder satte snart ind; til de fortsat uløste interne problemer kom belastningen af store flygtningestrømme fra det borgerkrigsramte Liberia. Momoh accepterede at genindføre demokrati, men blev i 1992 afsat ved et kup, ledet af kaptajn Valentine Strasser (f. ca. 1965). Strassers diktatur stod især i begyndelsen bag grove brud på menneskerettighederne og henrettelser af en række politiske modstandere. Strasser blev i 1996 afsat af det regerende militærråds næstformand, Julius Maada Bio, der dog overholdt Strassers løfte om afholdelse af valg. Ahmed Tejan Kabbah (1932-2014) fra SLPP blev samme år ny præsident.

Med Revolutionary United Front's (RUF) væbnede oprør indledtes fra begyndelsen af 1990'erne en blodig borgerkrig, under hvilken et stort antal civile er blevet dræbt, hundredtusinder er drevet på flugt, og massive menneskerettighedskrænkelser har fundet sted. Med militær støtte fra bl.a. Nigeria og Guinea lykkedes det regeringsstyrkerne at trænge RUF tilbage; 1996 kom en fredsaftale i stand, men i 1997 blev regeringen styrtet af militæret. Vold og plyndring fulgte i kølvandet på kuppet, der blev fordømt af det internationale samfund. Det lykkedes den fælles vestafrikanske militærstyrke ECOMOG at fordrive militærstyret, og i 1998 blev Kabbah genindsat, men kampene med RUF fortsatte med fornyet kraft.

Den brutale borgerkrig mellem regeringen og Revolutionary United Front, RUF, der bl.a. omfattede mange børnesoldater, fortsatte; et af de blodige træk ved krigen var RUF-soldaternes udbredte afhugning af civiles lemmer. I januar 1999 indtog RUF-styrker Freetown, og ca. 150.000 blev drevet på flugt. Tropper fra ECOMOG generobrede byen efter hårde kampe og et voldsomt bombardement, hvorunder tusinder omkom. Efter international mægling og forhandlinger i Lomé blev RUF's leder Foday Sankoh (1932-2003) vicepræsident og leder af landets diamantproduktion. Udnævnelsen blev kritiseret af menneskerettighedsorganisationer, idet han i vid udstrækning blev holdt ansvarlig for den blodige krig. FN sendte fredsbevarende tropper, men fredsaftalen viste sig særdeles skrøbelig. Det kom til kampe mellem regeringstyrker og RUF, og britiske tropper blev sat ind for at evakuere udlændinge fra Freetown. I maj 2000 blev Sankoh arresteret, anklaget for mord. I løbet af 2001 lykkedes det FN, som havde en stor fredsbevarende styrke i landet, og britiske styrker at få afvæbnet en del af oprørerne, men kampene fortsatte i dele af landet. Tidligt i 2002 blev krigen erklæret for overstået; ved et valg i maj vandt præsident Kabbah en overvældende sejr. I 2005 forlod de internationale tropper landet, sikring af fred og demokrati er overtaget af en FN-mission.

I 2004 indledtes retsager om krigsforbrydelser begået under borgerkrigen. I 2006 blev den tidligere liberianske præsident Charles Taylor udleveret til retsforfølgelse for sin rolle i Sierra Leones borgerkrig og blev ved et krigforbrydertribunal i Haag i 2012 kendt skyldig i krigsforbrydelser.

Ved præsidentvalget i 2007 vandt Ernest Bai Koroma (f. 1953). Ved parlamentsvalget senere på året sejrede hans parti, All People Congress, APC.

Sierra Leone blev ramt af det vestafrikanske udbrud af Ebola i 2041. Næsten 3000 omkom ud af de ca. 10.000 smittede. Udbruddet førte til en alvorlig humanitær krise og til en svækket økonomi

Læs mere om Sierra Leone.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig