Siegfried Lenz

Siegfried Lenz, 17.3.1926-7.10.2014, tysk forfatter. Siegfried Lenz debuterede i 1951 og fik sin første tyske succes med humoristiske fortællinger fra sin østpreussiske hjemegn, men er ellers blevet mere kendt som roman- og novelleforfatter med mere alvorlige temaer fra den tyske historie og nutidssamfundet, ofte behandlet med et udtalt pædagogisk sigte.

Hans internationale gennembrud kom med romanen Deutschstunde (1968, da. Tysktime, 1970): En politibetjent skal i nazitiden sørge for, at en af hans bekendte, en kritisk maler — ikke uden lighed med Emil Nolde — overholder regimets forbud mod at male.

Mens betjenten er nidkær, gør hans søn oprør ved at redde malerens billeder og sætter dermed spørgsmålstegn ved faderens — og tyskernes — mekaniske pligtopfyldenhed. Romanen blev adapteret som tv-film i to dele i 1971.

En anden stor succes var romanen Heimatmuseum (1978, da. Forhistorien, 1981), der rekapitulerer tysk historie og bl.a. beretter om flugten fra Østpreussen i 1945.

Flere andre af Siegfried Lenz' værker er oversat til dansk, således bl.a. Die Klangprobe (1990, da. Klangprøven, 1991) og Die Auflehnung (1994, da. Oprøret, 1997) og det tidlige hørespil Zeit der Schuldlosen, Zeit der Schuldigen (1961, da. De skyldfris tid — de skyldiges tid, 1962).

Værkerne har vundet betydelig udbredelse, men især de senere værker, f.eks. Die Auflehnung, er også blevet kritiseret for en for traditionel og moraliserende fortællestil.

I 2010 bidrog Siegfried Lenz bl.a. til det store trebindsværk Herfra hvor vi står - Danmark under forvandling med et essay om landegrænser, ikke mindst den dansk-tyske grænse.

Siegfried Lenz har modtaget flere litterære udmærkelser, bl.a. de tyske boghandleres fredspris 1988.