Faktaboks

Sidney Lanier

Sidney Clopton Lanier

Født
3. februar 1842
Død
7. september 1881

Sidney Lanier var en amerikansk forfatter, fløjtenist og litteraturteoretiker. Laniers melodramatiske roman Tiger Lilies (1867) er inspireret af samtidig tysk filosofi og har afsæt i egne oplevelser som Sydstatssoldat i Den Amerikanske Borgerkrig. Hans optagethed af musik motiverede ham dels til at skrive lyrik efter musikalske modeller, dels til teoretiske undersøgelser af forholdet mellem de to kunstarter. Studierne af verslære samlet i The Science of English Verse (1880) har blivende værdi, mens hans litterære værkers udprægede senromantiske karakter har bundet dem til deres epoke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig