Siciliens forhistorie

Fra palæolitikum, 15.000-10.000 f.v.t., kendes en jæger- og samlerkultur på Sicilien. Indridsede fremstillinger af dyr, mennesker og jagtritualer i hulerne Grotta Genovesi og Grotta Addaura er fremstående eksempler på palæolitisk kunst.

I mesolitikum, ca. 9000 f.v.t., blev brugen af mikrolitter udviklet, og fiskeri spillede en større rolle; grave var simple gruber.

Fra neolitikum, ca. 5500 f.v.t., begyndte brugen af håndgjort keramik. Primitivt landbrug med hyttebosættelser omgivet af voldgrave kendetegner perioden, og vulkansk glas, obsidian, fra De Æoliske Øer blev en vigtig handelsvare.

Fra kobberalderen, ca. 3500 f.v.t., ses den første brug af metal, bopladserne blev befæstede med stenvolde, og store udhuggede kammergrave havde flere rum og bisættelser. I Capo Graziano-kulturen flyttede bosættelserne op på højdedragene, og ligbrænding indførtes. Med Castelluccio-kulturen fra ca. 2500 f.v.t. fik Sicilien sin første enhedskultur med større bopladser, dyrkning af flere afgrøder og dyrehold foruden minedrift. Udskårne benplader, der er fundet på fastlandet, på Malta og i Troja i Lilleasien, har afsløret et net af handelsforbindelser. Den sene bronzealder, Thapsos-kulturen fra ca. 1400 f.v.t., er kendt for udhuggede gravkamre, der efterligner hyttearkitektur, og en særegen keramik med skåle på meterhøje piedestaler. Fund af mykensk og cypriotisk keramik og grave med bronzesværd af ægæisk oprindelse viser tætte kontakter med det græske fastland og Cypern.

Fra 1200 f.v.t. trak befolkningen sig tilbage til højtliggende, isolerede bosættelser i det indre af landet, fx Pantalica. Milazzese-kulturen på De Æoliske Øer kendes fra landsbyer anlagt på stejle forbjerge og et begravelsesmønster, der viser slægtskab med Appenniner-kulturen på fastlandet. Milazzese-kulturen var genstand for voldsomme ødelæggelser ca. 1100 f.v.t. forårsaget af indvandring fra fastlandet, sandsynligvis de såkaldte ausoniere fra Campanien.

Den ausoniske kultur er en udløber af Protovillanova-kulturen på fastlandet. Den er afdækket på Lipari, i Milazzo, Morgantina og Leontinoi. Ifølge de antikke forfattere havde Sicilien tre oprindelige befolkningsgrupper: sikelere eller sikuler på Østsicilien, sikanere i den centrale del og elymere på Vestsicilien.

Den historiske periode begynder med den fønikiske og græske bosættelse på øen i 700-tallet f.v.t.; læs videre om Siciliens historie i artiklen Sicilien.

• Sicilien
• Siracusa