Sibirien (Forhistorie)

Sibirien (Forhistorie), Fra huler i Altajbjergene kendes redskaber fra ældre palæolitikum og moustérien. Den spredte befolkning levede af jagt på mammut, rensdyr, bison, vildhest og saigaantilope. På flodterrasser i området omkring Bajkalsøen kendes talrige bopladser fra yngre palæolitikum, ca. 35.000-9300 f.Kr. På bopladsen ved Malta fra ca. 21.000 f.Kr. er der fundet runde, teltformede hytter og figuriner, udskåret i ben og mammuttand. Efter isens afsmeltning ca. 9300 f.Kr. forløb kulturudviklingen i forskellig retning i de geografisk adskilte dele: Det nordlige og østlige Sibirien blev i mesolitikum befolket af fiskere og jægere. Deres livsgrundlag og tankeverden gengives i helleristninger med billeder af elg, hjort og bjørn. Mange steder forblev de basale levevilkår uændrede i årtusinder, endda helt frem til historisk tid som hos de bofaste jægere og fiskere på den nordlige tundra. På østkysten har man siden 2000-t. f.Kr. ved floden Amur drevet laksefiskeri sideløbende med et forholdsvis beskedent landbrug. Laksefiskeri kendes også fra Kamtjatka fra 1000-t. f.Kr., og nordpå ved Beringsstrædet drev inuitiske samfund hvalfangst ca. 200 f.Kr.-1200 e.Kr. Rensdyravl bredte sig i Nordsibirien med samojedefolkets indtog i 1000-t. f.Kr.

I det sydlige Sibirien begyndte neolitikum 7000-6500 f.Kr., da agerbrug og kvægavl bredte sig fra Kasakhstan til det sydlige Ural. I skovbæltet mod nord indførtes brugen af keramik efter 5000 f.Kr., mens landbrug blev praktiseret i begrænset omfang. Efter ca. 4000 f.Kr. indtog kvægnomader stepperne mellem Ural og Jenisej. I tidlig bronzealder, ca. 3000-2500 f.Kr., var Afanasjevo-kulturen udbredt. Dens grave i runde høje, kurganer, var sparsomt udstyret med smykker af sølv, guld, kobber og jern, udvundet af meteorsten. Udbredelsen af metaller tog til under den efterfølgende Andronovo-kultur. Den blev i 1200-t. f.Kr. efterfulgt af Karasuk-kulturen, en blandet befolkning med mongolsk islæt bestående af bønder og fårehyrder. I tidlig jernalder i 600-t. f.Kr. opstod der blandt kvæghyrder i Altaj og i dalen ved Minusinsk et hierarki, hvis rigdom afspejler sig i fyrstegrave (se Pazyryk), og hvis kunsthåndværk kendetegnes af den skythosibiriske dyrestil. For europæerne var de gentagne indfald af beredne nomadefolk fra Centralasien en trussel, først med kimmerier og skyther og senere med alanere og hunner.

Læs videre om Sibiriens historie. Læs også om Sibiriens folkeslag og om Sibirien generelt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig