Faktaboks

Sibawayhi

egentlig Abū Bishr Amr ibn Uthmān

Død
796
Levetid - kommentar
dødsåret er omtrentligt

Sibawayhi var en arabisk persiskfødt grammatiker, der skrev den første systematiske arabiske grammatik, al-Kitāb 'bogen'. Den bygger på hans undervisning hos arabiske filologer i Basra samt på materiale fra Koranen, poesien og beduinernes fortællinger og blev med sin beskrivelse af syntaks, morfologi og fonologi grundlag for alle senere arabiske grammatikker.

Sibawayhi er et tilnavn, der kommer af persisk sēbōye, som betyder 'lille æble'; hans egentlige navn var Abū Bishr Amr ibn Uthmān.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig