Shuihu Zhuan, Fortællinger fra moserne, eller Vandkanten, kinesisk halvhistorisk roman om oprør og uro i 1100-t. Fortællingen om den fredløse Song Jiang og hans 108 mænd fra Liang-bjerget og moserne deromkring har en kerne af historisk sandhed. Romanstoffet er imidlertid hovedsagelig hentet fra skriftlige sagn, mundtlig tradition og drama (se Kina (teater) og Pekingopera). Forfatterskabet tilskrives Shi Nai'an (1300-t.) og Luo Guanzhong (ca. 1330-1400) (se Sanguozhi Yanyi), og det er trykt ca. 1550-1600 i mange varierende udgaver med 100-120 kapitler. 1644 kom en forkortet udgave, som siden blev standard. Både dialog og fortællende passager er skrevet i tidens talesprog (baihua). Faste vendinger bruges til at angive skift i handling og tid, til indledning og afslutning af "fortællerens omgang". Kupletter, ordsprog, digte og sange indgår ofte som forstærkning af en beskrivelse eller som fortællerens moralske vurdering. Imitationen af en mundtlig ramme præger værkets form, et træk, som skulle vise sig specielt livskraftigt i kinesisk fiktion frem til 1900-t. (se huaben, Honglou Meng, Jin Ping Mei).