Shen Congwen, 1902-1988, kinesisk forfatter af noveller, kortromaner, essays, selvbiografi og kulturhistorie. Han var knyttet til de indre, fattige dele af landet, særlig til Miaofolket, som han selv stammede fra. I sin omfangsrige produktion, 1924-46, skildrer han, hvad han opfattede som det oprindelige Kina, symboliseret gennem enkle, ofte tragiske, men harmoniske skæbner blandt befolkningen i afsides egne. Efter 1949 opgav han at skrive fiktion, og hans værker var periodisk udsat for hård kritik. Fra 1980'erne har han fået en renæssance og dannet skole blandt de unge såkaldt rodsøgende forfattere. De videnskabelige skrifter fra hans senere år drejer sig om kinesisk brugskunst og klædedragt gennem tiderne.