Faktaboks

Sextus Julius Frontinus
Født
35 e.v.t.
Død
104
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødsels- og dødsår
Titelblad "Les Stratagesmes", 1664
Frontinus' Strategemata i en fransk udgave fra 1664.
Af /Biblioteca Europea di Informazione e Cultura .

Sextus Julius Frontinus var en romersk embedsmand, feltherre og forfatter.

Frontinus blev prætor i 70, herefter konsul tre gange, i 98 og 100 sammen med kejser Trajan. Som feltherre og prokonsul medvirkede han til at konsolidere den romerske besættelse af provinserne Gallien, Britannia og Asia. I 97 blev han af kejser Nerva udpeget til direktør for Roms vandforsyning, curator aquarum.

Forfatterskab

Frontinus har skrevet to krigshistoriske værker, De re militari og Strategemata, som er en samling af eksempler på krigslist, og hvoraf kun det sidste værk er bevaret. Desuden skrev han om landmåling i De agrimensura, hvoraf kun få sider er bevaret. Endelig stod han bag litteraturhistoriens tidligste beskrivelse af et teknisk forvaltningsområde, De aquae ductu, der beskriver Roms vandforsyning (på dansk 1986).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig