Sextus Julius Africanus, d. efter 240, oldkristen forfatter. Som gesandt for Edessa i Nordsyrien kom han i kontakt med den romerske kejser Alexander Severus, for hvem han indrettede et bibliotek i Pantheon i Rom. Blandt hans skrifter er en verdenskrønike, der kombinerer bibelsk og antik historieskrivning og rummer en tidsregning, men kun fragmenter heraf er bevaret. To breve kendes, det ene til Origenes.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.