Tondo med den Severiske familie
Tondo, der viser det Severiske dynasti: Septimius Severus står med Julia Domna, Caracalla og Geta. Sidstnævntes ansigt er udvisket, sandynligvis på grund af at Caracalla straffede sin broder med damnatio memoriae efter at han myrdede ham.
showing the Severan dynasty: Septimius Severus with Julia Domna, Caracalla and Geta, whose face is smeared out, probably because of the damnatio memoriae put against him by Caracalla.

Severerne var et romersk kejserdynasti, der regerede fra 193 til 235. Dynastiet grundlagdes af kejser Septimius Severus og omfatter endvidere Caracalla, Geta, Elagabal og Alexander Severus. Severerne kom til magten efter mordet på Pertinax i marts 193 og som konsekvens af Femkejseråret, hvor fem forskellige kejsere blev udråbt. Herefter var der en række borgerkrige, indtil Septimius Severus var enehersker i 197.

Severerne er et meget komplekst dynasti på mange måder. På den ene side præsenterede de sig selv som traditionelle romerske herskere: Septimius Severus adopterede sig selv ind i den Antoninske familie, der tidligere havde regeret imperiet gennem Antoninus Pius, Marcus Aurelius, Lucius Verus og Commodus. Alexander Severus præsenterede også sig selv som en traditionel romersk kejser. Nogle aspekter, der ved første øjekast forekommer meget militaristiske under Severerne, viser sig også ved nærmere eftersyn at være mindre revolutionerende end først antaget: for eksempel blev Septimius Severus’ kone, Julia Domna, tildelt titlen mater castrorum, altså ”militærlejrenes moder”, men Faustina den Yngre, Marcus Aurelius’ kone, var blevet tildelt denne titel før. Julia Domnas titel som mater castrorum kan således ikke i sig selv ses som et udtryk for en ny militarisme under Severerne.

På den anden side spiller soldaterne unægtelig en større rolle under Severerne, både som magtbase og i kejsernes selvrepræsentation. Caracallas statuebuster trækker for eksempel i høj grad på militære traditioner. Andre elementer adskiller ligeledes i nogen grad Severerne fra deres forgængere, der generelt havde støttet sig til senatorerne: for eksempel, begyndte Septimius Severus at prise Commodus, der havde været en højst upopulær kejser blandt eliten. Ridderstanden bliver også vigtigere, og får flere administrative embeder. Cassius Dio, der var senator under Severerne, var ligeledes meget kritisk over for dette dynasti: i sit værk om Roms historie kommenterede han, da hans fortælling bevægede sig fra Marcus Aurelius til Commodus og Severerne, at ”vores historie bevæger sig nu fra et gyldent kongedømme ned til ét af jern og rust.” Cassius Dio havde dog i Septimius Severus’ tidligere regeringstid været meget positiv overfor denne kejser.

Dette illustrerer fint, hvorledes Severerne er et meget sammensat dynasti, og de kan både ses som sidste led i rækken af traditionelle kejsere, det såkaldte Principat, eller som foregangsmænd for Soldaterkejserperioden, der var præget af politisk uro og destabiliserende indflydelse fra militæret på politik og valget af kejsere. Dette afspejler sig i den moderne forskning, der er meget uenig om Severernes rolle i Romerrigets bredere historie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig