Rester af bopladsen, fotograferet 2007 af Bibs Egø

.

Sermermiut er en forhistorisk boplads ved mundingen af Kangia (Jakobshavn Isfjord) i Vestgrønland. Sælfangst og vinterfiskeri efter hellefisk har her udgjort grundlaget for bosættelse, så længe der har været mennesker i Grønland.

Faktaboks

Også kendt som

Sermermiut betyder på grønlandsk 'folkene ved bræen'

Arkæologiske undersøgelser i Sermermiut

Siden 1800-tallet er der på pladsen foretaget arkæologiske udgravninger, og herfra stammer én af de tidligste samlinger af stenredskaber, som i 1838 blev afleveret til Nationalmuseet. I 1953 og 1955 gennemførtes de første systematiske undersøgelser af de metertykke møddingaflejringer.

Undersøgelserne dokumenterede Grønlands tredelte forhistorie med påvisningen af Saqqaq-, Dorset- og Thule-kulturen; dette blev understøttet af oldsagsfund fra de norrøne bebyggelser i Sydgrønland.

Senere beboelse

I 1737 iagttog missionæren Poul Egede på dette sted "omtrent 20 temmelig store huse, som en bondeby". Pladsen var beboet fremtil midten af 1800-tallet.

UNESCO's verdensarvsliste

I dag kan man vandre en lille times tid ad en gangbro fra Isfjordscentret i Ilulissat by ud til de bevoksede ruiner i Sermermiut, der ligger med en mageløs udsigt til isfjorden, der i 2004 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste over bevaringsværdige landskaber.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig