Sergij af Radonezj

Faktaboks

Sergij af Radonezj

egentlig Varfolomej

Født
1314
Død
1392

Artikelstart

Sergij af Radonezj var en russisk munk og abbed; han blev helgenkåret i 1452. I skoven ved Radonezj nord for Moskva i det nuværende Sergijev Posad grundlagde han et klostersamfund, som i 1354 af patriarken i Konstantinopel blev anerkendt som en koinobitisk lavra. Troitse-Sergijeva Lavra ('Sergijs Treenighedskloster') blev det førende kloster i det nordlige Rusland.

Sergij søgte at forene de indbyrdes rivaliserende småfyrster under Moskvas storfyrste Dmitrij i den fælles kamp mod tatarerne, og han velsignede Dmitrij til sejren på Kulikovo pole i 1380. Sergij æres af det russiske folk som nationalhelgen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig