Sergej Tretjakov, 1892-1939, russisk journalist og forfatter; futurist med tilknytning til LEF og Proletkult. Han skabte sin egen halvdokumentariske genre, faktografien, og brugte den bl.a. til en række agitationsdramaer som Brøl, Kina! (1926, opsat af Vsevolod Mejerkhold (Meyerhold) s.å.). Bertolt Brecht erklærede ham for sin læremester. Tretjakov blev offer for den sovjetiske leder Josef Stalins udrensninger. Et dansk udvalg af hans teoretiske artikler findes i Ordet er blevet til handling (1974).
Sergej Tretjakov
Faktaboks
Sergej Tretjakov
- Født
- 1892
- Død
- 1939
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.