Faktaboks

Sergej Korsakov
Født
1854
Død
1900

Sergej Korsakov var en russisk psykiater, der fra 1892-1900 var professor ved universitetet i Moskva og direktør for dets nyoprettede psykiatriske klinik. Han beskrev i 1887 en kronisk hjernesygdom med demens og bevægelsesforstyrrelser (ataksi), der bl.a. kan optræde ved kronisk alkoholisme. Patienter, der lider af Korsakovs syndrom, udfylder huller i hukommelsen med fantasioplevelser (konfabulationer).

Efter at det er blevet klart, at sygdommen ofte forudgås af Wernickes syndrom, og at de begge skyldes mangel på B 1 -vitamin (thiamin), sammenfattes de to syndromer i Wernicke-Korsakovs syndrom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig