Serbien og Montenegro (Uddannelse), Uddannelsessystemerne i Serbien og i Montenegro, der har været præget af områdets etniske og sproglige splittelse, har en række fællestræk, bl.a. en 8-årig grundskole med skolepligt for 7-15-årige. De 3-4-årige ungdomsuddannelser omfatter bl.a. erhvervsskoler, almene skoler og kunstskoler. Der er oprettet enkelte private uddannelsesinstitutioner på alle niveauer bortset fra grundskolen. I 1995 var der syv universiteter.