Serbien (Srbija, 77.474 km2) strækker sig fra slettelandet Vojvodina i nord til grænsen mod Kosovo i syd.

Landskaber

Bjergland dækker næsten hele Serbiens område syd for Sava og Donau og strækker sig videre ind i Montenegro. Syd for Vestmorava ligger Kopaonikbjergene, der i Suvo Rudište når op i 2017 m. Den nordvestlige del af Balkanbjergene, Stara Planina, strækker sig ind i det østligste Serbien, mens grænsen mod Makedonien går gennem svært fremkommelige bjerge med højder over 2400 m. Lavlandet i Serbiens nordlige dele er en fortsættelse af den ungarske slette. Det var tidligere overvejende græssteppe, men er nu i vid udstrækning opdyrket, bl.a. ved kunstvanding fra Donau og dens bifloder Sava og Tisa, som gennemstrømmer lavlandet.

Klima

Serbien har et tempereret sommervarmt klima. Sommerens gennemsnitstemperatur er 24-27 °C, mens vintrene er kolde. Mange steder falder der rigelig nedbør på alle årstider og ofte en hel del sne i bjergene om vinteren. Især de vestvendte bjergsider får store mængder nedbør.

Erhverv

Mindre end 1/4 af Serbiens befolkning er beskæftiget ved landbrug, og produktionen foregår mange steder på små brug. De mest produktive findes på de frugtbare jorder i Vojvodina. Her dyrkes hvede og majs samt sukkerroer, tobak og andre industriafgrøder. Hertil kommer bl.a. vin, frugt og grønt. Serbien har en betydelig produktion af foder, som sammen med græsningsarealerne i bjergegnene er grundlaget for kvægavl. Metal- og elektronikindustri samt kemisk industri har et betydeligt omfang; en stor del af virksomhederne er koncentreret i byerne langs floden Morava. Landet har mange naturlige råstoffer; bl.a. findes brunkul ved Beograd, kobber ved Bor og naturgas og olie i Vojvodina.

Generelt fortsætter Serbien en økonomisk udvikling i retning af et skift væk fra landbrug og industri og hen imod en servicebetonet økonomi, idet udviklingen følger de mere udviklede økonomier. I 2004 udgjorde industrien i Serbien og Montenegro tilsammen ca. 27% af økonomien, landbruget 17% og servicesektoren de resterende 56%. Serbien og Montenegro har dog markant forskellige økonomiske strukturer. Serbien har en større landbrugssektor, især baseret på den nordlige provins Vojvodina, og en omfattende produktionssektor, der omfatter bl.a. tekstilindustri. Montenegros meget mindre økonomi er i høj grad orienteret mod serviceerhverv.

Serbiens økonomiske situation har været præget af vanskeligheder med at omstille fra det jugoslaviske planøkonomiske system, karakteriseret ved store og forældede statsvirksomheder, til et mere fleksibelt system med små og mindre private virksomheder. Inflationen er efterhånden kommet ned under 10%, men der er stadig omfattende arbejdsløshed (31% i 2004). Tallene er for Serbien og Montenegro tilsammen.

Infrastruktur

Da Serbien ingen kystlinje har, er landtrafiklinjerne og havne i andre Balkanstater af stor betydning. En stor del af landtransporten mellem Centraleuropa og de sydlige Balkanstater passerer Serbien. Næsten 2/5 af jernbanenettet var elektrificeret i 1991, men i forbindelse med Jugoslaviens opløsning medførte stridigheder om retten til jernbanernes rullende materiel og uklarhed om ejerskab til et vist forfald af jernbanenettet. Hen ved 1/5 af landets godstransport foregår på Donau og dens bifloder, men denne trafik blev voldsomt generet af ødelagte broer i forbindelse med Kosovokrisen i 1999. Der er jernbane fra Beograd til havnebyen Bar på Adriaterhavskysten i Montenegro, og en olierørledning fører fra den kroatiske ø Krk til Pančevo øst for Beograd. Store dele af infrastrukturen, herunder broer, kommunikationsmidler og kraftværker blev kraftigt beskadiget under Kosovokrisen.

Byer

Ca. 60% af Serbiens befolkning bor i byer; de største er hovedstaden Beograd, en alsidig industriby ved Donaus og Savas sammenløb og på den vigtigste rute mellem Tyrkiet og Centraleuropa. Vojvodinas hovedby, Novi Sad, er en ungarsk præget industriby (levnedsmidler, maskiner og kemiske produkter) ved Donau og den vigtige nord-syd-gående jernbane. Niš (levnedsmiddel-, elektronik- og maskinindustri) ligger ved den vigtige jernbane- og vejforbindelse til Vardardalen og Sofia i Bulgarien. I Subotica, der er transitby til Ungarn, udgør ungarere og kroater hhv. 1/2 og 1/4 af befolkningen. Landets industri blev kraftigt beskadiget under NATOs bombekampagne mod Jugoslavien under Kosovokrisen i 1999.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig