Serbien og Montenegro (Geografi)

Serbien og Montenegro (Geografi), Serbien (Srbija, 77.474 km2) strækker sig fra slettelandet Vojvodina i nord til grænsen mod Kosovo i syd. Montenegro (Crna Gora, 13.812 km2) omfatter en ca. 90 km lang kyststrækning langs Adriaterhavet og bjergene øst herfor.

Serbien og Montenegro er lande med store modsætninger dels mellem de fattige sydlige del og bedre stillede centrale og nordlige dele, dels mellem det serbiske flertal og mindretallene. De etniske og sociale modsætninger er årsag til et anstrengt forhold til flere nabostater. Serbiske og montenegrinske mindretal uden for landets grænser, bl.a. Bosnien-Hercegovina, herunder i Republika Srpska, samt i regionerne Slavonien og Krajina i Kroatien, giver også i disse områder anledning til etniske modsætninger og territoriale uoverensstemmelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig