Sepoyoprøret

Sepoyoprøret. Hvad der begyndte som et mytteri blandt de indfødte soldater, sepoys, i britisk tjeneste, udviklede sig 1857-58 til et stort nordindisk oprør mod briterne. De dramatiske begivenheder optog også sindene i Europa. Stormen på Delhi, mogulernes gamle hovedstad og et af oprørets centre, blev skildret således i The Illustrated London News, 1857.

.

Den da 82-årige kejser Bahadur Shah 2. var den symbolske frontfigur for oprøret.

.
Licens: Brukerspesifisert

Sepoyoprøret. Bahadur Shah 2. blev den sidste mogulkejser, og allerede fra indsættelsen i 1837 var han uden reel magt. Den sidste moguls store interesser var kalligrafi, musik og poesi, men ved det store nordindiske oprør, Sepoyoprøret 1857-58, lod den da 82-årige kejser sig overtale til at være symbolsk frontfigur for oprøret. På fotografiet ses kejseren med en hookah, vandpibe, mens han venter på retssagen mod ham i mogulernes residensbygning siden 1600-t., Det Røde Fort i Delhi. Bahadur Shah 2. og hans familie blev bortvist til Rangoon i Burma, hvor han døde i 1862.

.

Sepoyoprøret, britisk betegnelse for det store oprør 1857-58 i Nordindien mod den britiske kolonimagt. Oprøret begyndte som et mytteri 10.5.1857 blandt det britiske East India Companys indfødte soldater i Meerut nord for Delhi.

Faktaboks

etymologi:
Sepoy er engelsk for 'indisk soldat', af urdu sipāhī, af persisk sipāhī 'soldat', af sipāh 'hær'.

Revolten havde både religiøse, økonomiske, sociale og politiske årsager. Umiddelbart skyldtes den de indiske soldaters modstand mod at bruge nye patroner indsmurt i en blanding af okse- og svinefedt, som ville være rituelt forurenende for både hinduer og muslimer.

Efter at have hærget byen drog mytteristerne til Delhi, hvor de fik den sidste stormogul, en olding på 82, til at fremstå som leder af det, der nu var et oprør mod kolonimagten. Det bredte sig hurtigt til store dele af Gangessletten og tilgrænsende regioner, hvor aristokrati og bønder fandt sammen med soldaterne imod fremmedherredømmet.

I oprørernes proklamationer taltes der meget om truslen mod religionen og behovet for, at hinduer og muslimer stod sammen, og om genoprettelse af den traditionelle orden, men det var en meget fragmenteret folkelig opstand. Lokale forhold var altafgørende for, om man tilsluttede sig oprøret eller forblev loyal over for det britiske styre.

Den manglende koordinering gjorde det muligt for briterne på forholdsvis kort tid at nedkæmpe oprøret. Det fik dog langtrækkende konsekvenser for briternes opfattelse af deres situation i Indien og betød, at East India Company blev frataget administrationen af Indien, som i 1858 overgik til den britiske krone.

Se også Mogulriget.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig