Semtex, plastisk sprængstof, som fremstilles i Tjekkiet i forstaden Semtin til byen Pardubice. Det anvendes ved bl.a. minedrift og bygningsarbejder, men er især kendt og berygtet i forbindelse med terrorhandlinger. Der formodes at være betydelige lagre af Semtex i flere lande. Efter internationalt pres tilsættes nu et sporstof, og sprængstoffets holdbarhed på lager er bevidst reduceret.

De eksplosionsaktive forbindelser er PETN (pentaerythritoltetranitrat) og RDX (cyclotrimethylentrinitramin). Semtex er blødt og formbart som modellervoks, og det er ikke påvirkeligt af stød og slag. Se også sprængstoffer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig