Semele - i græsk mytologi

Semele, i græsk mytologi datter af kong Kadmos i Theben, mor til Dionysos. Da Semele var blevet forført og besvangret af Zeus, lokkede Hera hende til at kræve, at Zeus viste sig i sin virkelige skikkelse for hende.

Faktaboks

etymologi:
Af usikker oprindelse, måske identisk med den thrakiske jordgudinde Zamelo.

Zeus måtte adlyde, og Semele brændte op i Zeus' lynild. Inden da var det lykkedes Zeus at befri fosteret og sy det ind i sit lår, hvoraf Dionysos senere fødtes. Se den thebanske sagnkreds.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig