Selandia

Selandia, (lat. 'Sjælland'), M/S Selandia, verdens første oceangående dieselmotorskib, afleveret fra Burmeister & Wain i København til Det Østasiatiske Kompagni i 1912. Selandia målte 4950 BRT og var udstyret med to dieselmotorer på hver 1250 hk. Stabelafløbningen fandt sted 4.11.1911, og jomfrurejsen påbegyndtes 22.2.1912; den gik via London, Antwerpen og Genova, gennem Suezkanalen til Bangkok.

Selandia sejlede med fragt og passagerer i linjefart mellem København og Bangkok og var udstyret med luksuskahytter udformet af arkitekten Carl Brummer. I 1936 blev skibet overtaget af et norsk rederi, i 1940 af det finske Finland-Amerika Linjen. To år efter grundstødte det ud for Japan og sank 30.1.1942.

Læs også om Selandia i Danmarkshistorien.

Man Diesel & Turbos hjemmeside for M/S Selandias 100-års-fejring

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig