Sejlflod, udgravet jernalderlandsby ved Tofthøj vest for den nuværende Sejlflod. Bopladsen eksisterede fra 500 f.Kr. og formodentlig til ca. 1100 og flyttede med mellemrum. Omkring år 200 e.Kr. ændredes byggeskikken markant, og gårdene voksede i størrelse.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1345 som Sæghælfloo, af gammeldansk *sækæl, der muligvis sigter til langsomt rindende vand, og flō 'vandsamling'.

Der er fundet tusindvis af dyre- og fiskeknogler, og en gravplads fra 300-400-t. med 300 jordfæstegrave er udgravet. Kisterne er plankebyggede; gravskik og oldsager afspejler bl.a. demografiske og sociale forhold i landsbyen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig